Så, nu kommer efterårsstormene… – Bon, voici venir les tempêtes d’automne… – So, the autumn storms are here…

Så, nu kommer efterårsstormene… – Bon, voici venir les tempêtes d’automne… – So, the autumn storms are here…

Af Kejserinden – Par l’Impératrice – By The Empress.

Plums and clouds.
Blommetræerne er tunge af blommer, og himlen er tung af skyer.
Les pruniers sont chargés de prunes, et le ciel est chargé de nuages.
The plum trees are full of plums and the sky is full of clouds.

Glæder du dig til efteråret?

Det gør jeg ikke, men det gør kolibrien.

Bliver du også en lille smule desperat over, at sommeren er ovre?

Jeg ved ikke, hvad det er. Mit bedste bud er dårlige minder fra barndommen, hvor skolestart ikke var min favoritperiode. Forstå mig ret: Jeg var mere en mønsterelev end den typiske skoletrætte pige, men måske netop derfor var sommerferien en magisk tid, hvor man var fri til at fordybe sig og gøre tingene i sin egen rytme. Jeg har altid elsket bøger, og kunne en hel sommer i træk være Ronja Røverdatter eller Erik Menneskesøn (ja, drengeroller var mindst lige så sjove som pigeroller, og jeg var aldrig prinsesse i min egen fantasi).

Jeg elskede at løbe rundt i skoene på Kaiserborgen og se på ræve og fasaner og skyde med en hjemmelavet bue eller fægte med et træsvær. Jeg læste og læste, og brugte det i mine lege.

Når ferien var forbi, skulle man tilbage til skolen, og udvise nøje tilrettelagt kreativitet og lave gruppearbejde. De brombærranker, som jeg havde revet mig til blods på når jeg løb rundt i skovene hele sommeren, nåede aldrig at bære frugt, før jeg skulle hjem til København og have (oh gru, oh rædsel) idræt!

Jeg måtte nøjes med min farmors brombærmarmelade, når jeg kom tilbage i efterårsferien.

Den dag i dag, når Kolibrien glæder sig til at se efterårsfilm, og min mor glæder sig til at trække i efterårsgarderoben, kan jeg ikke lade være at gyse lidt.

Når vinden begyndte at blæse lidt koldere i August, sukkede min bedstefar: “Nå, nu er efterårsstormene på vej…” – Jeg tror, jeg har arvet hans tungsind.


Français:

 Vous vous languissez de l’automne ?

Moi, non.

Vous aussi, cela vous désespère un peu de voir finir l’été ?

Pour moi, c’est peut-être un reste de l’enfance. Petite, j’adorais passer les grandes vacances à Kaiserborgen et dévorer des livres. Le temps d’un été, j’étais le héros ou l’héroine des grandes aventures. Je passais mes journées dans les bois et fabriquais des arcs et des flêches ou des épées de bois.

J’aimais l’école, mais j’adorais courir dans la forêt de mon imagination.

Aujourd’hui encore, pendant que le Colibri se languit des films d’automne, je frissonne un peu d’avance, et je fais le deuil de l’été. Je pense à mon grand-père: Quand le vent d’Août commencait à se raffraîchir, il disait: “Les tempêtes d’automne arrive.”


English:

Do you long for autumn?

I don’t.

Are you also saddened that summer has to end?

Maybe it is a childhood thing in my case. When I was little I loved spending long summers at Kaiserborgen and swallow book after book. For weeks on end, i lived as the hero or heroin of amazing adventure books. I used to run around in the woods and make bows, arrows and swords out of branches.

I liked school, but I loved running in the forest of my imagination.

To this day, even if the Hummingbird is longing for autumn films, i shiver in advance and I mourn summer. I think of my grandfather: When the wind started to blow cooler in August, he used to say: “well, the autumn tempests are on their way”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.