Om superhelte… – À propos des super héros… – On Superheroes…

Hvad er en superhelt egentlig?

I forbindelse med Kaninungens skolestart har der været evalueringssamtaler i børnehaven. Jeg var alene afsted, idet kolibrien blev hjemme og tog sig af selve hovedpersonen.

Vi er forældre til et meget dygtigt barn, der ud over de faglige præstationer også ejer en empati, der er sjælden for børn i hendes alder. Derudover er hun følsom, og tager det, som andre siger til sig. Dette sidste punkt viser sig at blive opfattet som problematisk.

Der har været så meget debat om “særligt sensitive” personer og deres styrker og begrænsninger (Kristeligt dagblad har fx kørt en serie artikler om emnet for nyligt). Uden at gå ind i debatten om, hvorvidt man burde klistre diagnoser på børn, der reagerer anderledes end normen – Det er i øvrigt ikke sikkert at Kaninungen ville få en sådan diagnose, hvis vi gik til psykolog med hende – vil jeg alligevel gerne have lov til at reagere på det faktum, at man gør det til et problem, at nogle mennesker tager andres handlinger og ord til sig, og bearbejder dem lidt dybere end andre. Jeg er også selv medlem af denne klub, og det skurrer i mine ører, når jeg får at vide, at min datter skal lære at sige “pyt med det” og bare ryste andres svigt og negative reaktioner af sig.

Dette prøvede jeg at udtrykke til forældresamtalen: “Det er også vigtigt, at der er nogle i verden, der rent faktisk tager tingene ind…” forsøgte jeg. Pædagogen jeg snakkede med slog det så hen med et “ja, og vi kan jo ikke alle sammen være superhelte”, mens hun mimede Superman med udstrakt arm og knyttet næve…

Jeg kan faktisk godt lide superhelte. Jeg læser ikke comics, tegneserier er ikke det, jeg har læst mest af i det hele taget, men jeg har til gengæld en forkærlighed for de forskellige filmadaptationer, der har været de sidste 15 år af bla. Marvels figurer. Det startede nok med, at jeg som tidlig teenager var fascineret af Tim Burtons udgave af Batman og hele det popkulturelle univers af merchandising der opstod i filmens kølvand, så da den nye bølge af comics-adaptationer kom, fangede den mig naturligvis også.

Pædagogens bemærkning fik mig til at tænke. Er superhelte dem, der siger “pyt med det”? Ofte er deres menneskelige alter ego netop antihelte, der har svært ved at overkomme livets strabadser. Batman lever med et traume fra barndommen, som han ikke kan komme over. Spiderman bliver mobbet groft i skolen. Superman er fra en helt anden planet, og må leve med aldrig helt at være tilpasset i menneskenes verden. Alle har de dog ekstraordinære evner og egenskaber. Hvad der gør dem til superhelte er derimod ikke deres evne til at se bort fra andre menneskers synspunkter og anvende deres evner til at opnå vinding for dem selv – det er skurkenes opgave!

En superhelt er én der har nogle evner, der ligger ud over det alment menneskelige, og bruger dem til at forbedre vilkårene for andre mennesker. Det er dem, der ser problemerne og gør noget ved dem – Ikke dem der ryster alting af sig!

Kys og kram fra Kejserinden

---

Français:

Qu’est-ce vraiment qu’un super héros?

A l’approche de l’entrée en primaire du Lapereau, son école a organisé des entretiens d’évaluation. J’y suis allée seule, pendant que le Colibri gardait la principale intéressée.

Nous sommes les parents d’une fille très douée, qui en plus des prestations scolaires possède une empathie qui est rare chez les enfants de son âge. En plus de cela elle est sensible, et prend à crédit ce que disent les autres. Il s’avère que ce dernier point est considéré comme problématique.

Il y a eu pas mal de débat dans la presse danoise à propos des personnes “à la sensibilité accrue” et leurs points forts et faibles. Sans entrer dans le débat des diagnostics psychologiques précoces sur les jeunes enfants, qui réagissent d’une manière qui diffère de la norme – Il n’est pas sûr que le Lapereau aurait un tel diagnostic, si nous l’emmenions chez un psychiatre – Je veux quand même réagir sur le fait qu’on considère comme problématique le caractère des personnes qui prennent les choses à coeur, écoutent les paroles des autres et les traitent à un niveau cognitif plus élaboré que la moyenne. Je fais moi-même partie de ce club, et cela me heurte, quand on me dit que ma fille doit apprendre à dire “tant pis” et laisser glisser sur elle les déceptions et réactions négatives des autres.

J’ai essayé d’exprimer cette opinion lors de l’entretien d’évaluation: “Il est aussi important, qu’il y ait dans ce monde des gens qui prennent les choses à crédit…” tentai-je. La maîtresse de maternelle balaya ma remarque d’un “oui, et nous ne pouvons pas tous être des super héros”, tandis qu’elle mimait Superman avec le bras tendu et le poing serré…

J’aime assez les super héros. Je ne lis pas de Comics, je n’ai pas une grande culture en matière de BD, mais j’ai une prédilection pour les différentes adaptations cinématographiques de ces dernières années, par exemple des personnages de Marvel. Cela date peut-être de l’intérêt qu’ado je portais à l’adaptation de Batman par Tim Burton et du phénomène de culture populaire avec sa suite de merchandising. Quand la vague récente de films sur les super héros est arrivée, je m’y suis tout naturellement intéressée.

La remarque de l’enseignante m’a fait refléchir. Est-ce que les super héros sont ceux qui disent “tant pis”? Souvent leur alter-égo humain sont des anti-héros, qui ont du mal à vivre avec les aléas de la vie. Batman vit avec un traumatisme de son enfance qui le hante. Spiderman se fait harceler violemment à l’école. Superman vient d’une autre planète, et doit vivre avec le fait qu’il ne sera jamais tout à fait adapté à la société des humains. Toutefois ils ont tous des qualités qui excèdent la norme. Ce qui fait d’eux des super héros n’est cependant pas leur capacité à faire abstraction des points de vue des autres et d’utiliser leurs pouvoirs pour leur gain personnel – ça, c’est le rôle des méchants !

Un super héros est une personne qui a des capacités supérieures à la moyenne, et qui s’en servent pour améliorer le sort des autres. Ce sont ceux qui voient les problèmes en face et cherchent une solution, pas ceux qui les laissent glisser sur eux !

L’Impératrice vous embrasse.

---

English:

What is a Superhero Really?

In connection with Baby Bunny’s transition from kindergarten to school individual evaluation meetings have been conducted by her kindergarten. I went alone, as Humming Bird stayed at home to watch after the subject of the evaluation.

We are the parents of a very talented young lady, who in addition to her academic skills has a rare level of empathy for her age. In addition to this, she is very sensitive and takes notice of what other people say to her.  This last point seems to be a problem to some people.

Theer has been a lot of discussion about “highly sensitive people” in the Danish press, and without going int the debate about plastering diagnoses on small children – It is far from certain that Baby Bunny would even get such a diagnosis, if we took her to a psychiatrist – I would like to react aginst the assumption that there is something wrong with people who take everything in and reflect a little deeper than average about other people’s behavior and opinions. I am a member of this club myself, and it hurts me a little when I am told that my daughter should learn to just say “so what?” and let other people’s words and actions slide.

I tried to express this opinion to the kindergarten teacher: “I think that it is rather important that there are som people who take things in…” She swept my argument aside: “Yes, and everyone cannot be a superhero”, which she illustrated with her arm streched out like Superman and her fist closed.

I rather like superheroes. I do not read comic books, and my culture is rather poor when it comes to cartoons, but I have taken a liking to the films that have been made these 15 last years inspired among others by the characters from Marvel Comics. I think it all started when I was in my early teens and saw Tim Burton’s adaptation of Batman, and was fascinated with the pop culture phaenomenon and the merchandizing that went with the film. When the more recent wave of films started, I naturally jumped on board.

The kindergarten teacher’s word made me think. Are superheroes really the people who say “so what”? Often their human alter egos are antiheroes who experience difficulties with coping with life. Batman cannot get over a serious trauma from his childhood. Spiderman gets bullied at school and Superman is from another planet and has to live with the fact that he will never be totally part of human society. They all have abilities that are out of the commun, though. But what makes them superheroes is not their habit of not caring about other people’s feelings and using their powers to get advantages for themselves – That’s the job of the villain!

A superhero is a person who has capacities that exceed those of other people and use them to make life better for their fellow human beings. They are the people who face the problems and try to solve them, not those who let problems slide right of their backs!

Hugs and Kisses from the Empress.