Om speciale, attentater og baby – Sur ma thèse, les attentats et le bébé – On my thesis, terrorist attacks and our baby
Tilbage på kaiserborgen.com
jeg har siddet fanget foran skærmen i den sidste måned. Det er en underlig fornemmelse at sidde her på kaiserborgen og være optaget af mit eget projekt – specialet, som jeg afleverede 30/01 – mens verden ramlede sammen på steder, hvor jeg plejede at have min daglige gang.
Først kom angrebet og gidseldramaerne i Paris. Charlie Hebdos redaktion ligger ca. 300 m. fra, hvor vi havde vores lejlighed i de tidlige 2000’er, og på tv-skærmen kunne jeg genkende den lille gade vi gik ad, når vi skulle hen til supermarkedet. Når jeg så billederne, kunne jeg nærmest mærke lugten af mit gamle kvarter – iblandet blod, krudt og frygt.
Så skete angrebene i København. Jeg er født og opvokset på Østerbro, og igen vækkede billederne på skærmen minder, der blev blandet med følelsen af uretfærdighed over de spildte menneskeliv. Jeg må indrømme, at jeg stadig er i chok over de forskellige hændelser i 2015. I begge tilfælde, er det blevet understreget, hvor vigtigt det er, ikke at overgive sig til frygten, men selv her på “behagelig afstand” – set fra bøhlandet på Mols – er det svært. At se ens fortids trygge rammer blive flået fra hinanden, viser hvor pludseligt tingene kan ændre sig.
Her på Kaiserborgen er det familiens egen struktur, der står overfor ændring – Omend af den glædelige slags. Kaninungen skal snart forlade den lille trygge børnehave, som hun har elsket, men som er ved at blive for trang, og skal til at starte i skole. Samtidig skal vi andre vænne os til ikke længere at være rendyrkede pigeforældre, for Lillebror ankommer til Juni – terminen er sat til dagen før Kolibriens fødselsdag.
2015 har altså foreløbig været præget af omvæltninger, både i vores opfattelse af verden og i familiestrukturen. Hvordan det vil præge os personligt i fremtiden, vil vise sig.
Kys og kram fra Kejserinden.
Français:
Retour à kaiserborgen.com
Je suis restée collée à mon écran, ce dernier mois. C’est étrange d’être ici à kaiserborgen, occupée à mon propre projet – Ma thèse, rendue le 30/01 – pendant que le monde se déchire en des lieux que j’avais l’habitude de fréquenter.
D’abord les attaques terroristes à Paris. La rédaction de Charlie Hebdo se trouve à environ 300 m. de l’appartement que nous occupions au début des années 2000. Sur le petit écran, j’ai reconnu la rue que nous empruntions pour aller au supermarché. En voyant ces images, je pouvais presque sentir l’odeur de mon ancien quartier – Mélangé de sang, de poudre et de peur.
Depuis sont arrivés les évènements de Copenhague. Østerbro, ou a eu lieu l’attaque initiale, est le quartier de mon enfance, et les images ont de nouveau éveillé des souvenirs qui se sont mêlés au sentiment d’injustice pour ces vies humaines perdues. Je dois avouer que ces évènements de 2015 me laissent encore sous le choc. Dans les deux cas il a été souligné combien il est important de ne pas céder à la peur, mais même à la distance confortable que constitue notre vie à la campagne, c’est difficile. De voir le cadre rassurant de mes souvenirs d’enfance et de jeunesse ainsi déchiré montre à quelle vitesse la vie peut changer.
Ici à kaiserborgen, c’est la structure même de la famille qui fait face au changement, même si celui-ci est d’une nature plus heureuse. Le Lapereau va quitter le cadre rassurant de la petite école maternelle qu’elle a adoré, mais qui commence à serrer aux coudes, et va commencer l’école primaire. En même temps il nous faut faire face au fait, que nous ne sommes plus de purs “parents de fille”, puisque le petit frère a annoncé son arrivée. Le terme est estimé à la veille de l’anniversaire du Colibri.
2015 est donc déjà une année de métamorphoses, à la fois dans notre perception du monde et dans notre structure familiale. L’impact sur notre vie mentale reste à découvrir.
L’Impératrice vous embrasse.
English:
Back to kaiserborgen.com
I have been glued to the screen this last month. It has been a strange feeling to be fully occupied with my own project – My thesis, which I handed in 30/01 – while the world has been torn to pieces in places I used to know.
First there was the terrorist attack in Paris and the following hostage situations. Charlie Hebdo’s editorial office is only 300 meters from the apartment we lived in in the early 2000s. On the tv screen I recognized the street we used to take, when we needed to go to the supermarket. Seeing these images almost made me able to smell my old neighborhood… mixed with the smells of blood, gunpowder and fear.
The came the events in Copenhagen. Østerbro, where the initial shooting took place, is the neighborhood in which I was born and raised, and again the images awoke memories which were mixed with the feeling of injustice for the lost lifes. I must admit that the events of 2015 have left me in a state of shock. In both cases it has been stated that we must not give in to fear, but even from the comfortable distance of our country home, it seems hard. Seeing the reassuring frames of my childhood and youth shredded like this, reminds me how quickly life can change.
Here at Kaiserborgen, it is the structure of our family that is subject to change, even if it is of a happier kind. Baby Bunny is getting ready to leave the comfort of her beloved kindergarten, which has become a bit narrow for her development lately, and is getting ready to go to school. At the same time we have to face the fact that we will no longer exclusively be “Girl’s parents”, as we are expecting a baby boy in June. The due date has been estimated to the day before the Humming Bird’s birthday.
2015 is already a year of metamorphosis, be it in our perception of the world or in the structure of our family. The impact of all this on our mental life is still to be discovered.
Hugs and Kisses for the Empress.
One Reply to “Om speciale, attentater og baby – Sur ma thèse, les attentats et le bébé – On my thesis, terrorist attacks and our baby”