Spelt, speltmødre og speltsegmenter – L’épeautre est une céréale, un type psychologique et un groupe social.
Texte français en bas de page.
Spelt er en kornsort, en type og et segment.
Jeg har bragt en del opskrifter med spelt her på bloggen (Gulerodskage, Spelt- og havrebrød, Hokkaidogræskarkage med spelt og citron, Rabarbertærte). Spelt giver bagværk en helt anderledes struktur end almindeligt hvedemel.
Første gang, jeg hørte om spelt, var da jeg var begyndt på en kokkeuddannelse på Aarhus Tekniske Skole for over 10 år siden. I “bagertimerne” havde vi engang en hel uges tema om hvedesorter, deriblandt spelt, og hvordan de skulle tilberedes. Spelt er en urhvede, forstået sådan, at det er en meget gammel sort, der ikke har undergået så stor selektion som almindelig hvede. Dermed skulle den også passe bedre til vores fordøjelsessystem og være sundere.
På det sidste har spelt dog mødt ideologisk modstand: Først er den blevet et symbol på “hysteriske” forældre – speltmødre – der efter sigende skulle offre nærværet med deres børn for at bage speltboller. Mødre der bager og går op i sundhed er blevet et lagt til had af fortalerne for “i gamle dage var alting bedre – Ungerne sad i bilen uden sele, og når de var sultne, stak vi dem en pølse”. Sjovt nok henviser begge grupper til en form for oprindelighed: speltmødrene til en biologisk oprindelighed, som mange moderne kosttrends også henviser til – fx stenalderkost. De andre henviser til deres egen barndom som en idealtilstand. Eftersom ingen kan forudsige fremtiden, er det svært at sige, hvilken generation, der kommer til at klare sig bedst.
Den nyeste form for spelt-bashing er opstået indenfor det sidste år, i form af udtrykket speltsegmentet, som skal betegne miljøinteresserede københavnere fra den kreative klasse, og som underforstår, at de har det let, og ikke forstår hvor hårdt livet er for fx landmændene. Jeg er af den mening, at verdens hårdeste job altid er det, man selv udfører: Én brokker sig over lange arbejdstider, andre over at de bliver kvalt i gebyrer eller papirarbejde, andre igen er plaget af den usikkerhed, der hersker i deres branche… Jeg læste forleden det karriereråd, at man skulle vælge sit drømmejob ud fra hvilken slags lort, man var villig til at æde, dvs. hvilke kameler, man var mest tilbøjelig til at sluge. For mit vedkommende, vil jeg hellere spise speltbrød og -kager!
Helt ærligt – Det er en kornsort.
La bataille de l’épeautre.
Dans la série “Ils sont fous ces danois”….
J’ai publié quelques posts déjà sur un sujet épineux: L’épeautre (Gâteau à la carotte, au potiron et au citron, pain à l’épeautre et à l’avoine, tarte à la rhubarbe). L’épeautre donne aux pains et pâtisseries une structure très différente de la farine de blé classique.
La première fois que j’ai entendu parler de l’épeautre était il y a un peu plus de dix ans, quand j’avais commencé une formation de cuisinier. À l’école de cuisine, en cours de Boulangerie/pâtisserie, nous avons eu une semaine thématique sur les céréales anciennes, dont l’épeautre, et leur préparation. Étant une céréale ancestrale, l’épeautre a subi moins d’évolutions génétiques que les céréales modernes, et serait donc plus compatible avec nos systèmes digestifs et par conséquent elle serait meilleure pour la santé.
Dernièrement l’épeautre est le sujet d’une controverse idéologique. Je vous ai déjà parlé des mamans-épeautre, qui s’opposent idéologiquement aux défenseurs de “nous transportions les gosses sur la banquette arrière des voitures sans les attacher, et ils adoraient ça, donc nous étions de meilleurs parents”.
Récemment une nouvelle guerre de l’épeautre a vu le jour: On parle de la classe-épeautre pour désigner les citadins écologistes qui selon ces détracteurs n’ont aucune idée de la dure réalité de la vie, par exemple, des agriculteurs. À mon avis, le travail le plus dur au monde est toujours celui qu’on exerce: Celui-ci se plaint des longues heures de travail, celui-là du poids des taxes et de l’administration, tel autre souffre de l’insécurité qui règne dans son secteur… J’ai lu l’autre jour ce conseil de carrière: Pour trouver le métier de ses rêves, il faut déterminer quel genre de merde on est prêt à manger, c’est à dire quelles couleuvres, on veut avaler. Personnellement, je préfère le pain et les pâtisseries à l’épeautre !
Ce n’est qu’une céréale, voyons.
3 Replies to “Spelt, speltmødre og speltsegmenter – L’épeautre est une céréale, un type psychologique et un groupe social.”