“Sådan bliver du slank for evigt!”

Med denne clickbait-agtige overskrift håber jeg at have fanget din opmærksomhed. Jeg har naturligvis ikke kuren til evig slankhed, for det er der ingen der har! Derimod ligger det mig på sinde at prøve at tale dig fra at gå på slankekur.

Måske kan min egen historie afskrække dig, måske kan de eksperter jeg henviser til nedenfor få dig på andre tanker. Mit hovedbudskab får du her i kun to ord: Slankekure feder!

Min historie:

Jeg er selv typen, der har leget lidt for meget yoyo med min vægt. Jeg blev opmærksom på min vægt da jeg var ti år, og skolelægen påpegede, at min vægtkurve var stejlere end min højdekurve. Jeg var netop gået i puberteten, men det faldt ikke den kære doktor ind at kalde det “former” i stedet for “deller”.

Da jeg blev femten blev jeg træt af at være ked af min vægt, og påbegyndte derfor en egentlig slankekur. Jeg var på daværende tidspunkt langt fra overvægtig (55 kg), men jeg drømte om en karriere som professionel danser, trænede hver dag efter skoletid, og fik mine forældres hjælp til at tabe et par kilo. Dermed blev jeg bevidst om, hvad jeg skulle spise og ikke spise, men det varede ikke ved, og jeg endte med at tage det hele på igen – og mere til – Under en sommerferie i Danmark (måske pga. emigrantens madnostalgi).

Derefter fulgte op- og nedture, jeg har vejet alt imellem 46 og 60 kg. Under et forsøg på at tabe sølle seks kilo tyede jeg til proteinbarrer med masser af kunstigt sukker, og umiddelbart efter startede min IBS.

Min sidste – allersidste – slankekur var jeg på, da jeg havde født Kaninungen. Der var gået to år, og graviditetsfedtet var endnu ikke “raslet af mig”, som nogle ellers påstår sker automatisk. Jeg tabte de 15 kg. takket været en målrettet indsats med kalorietælleri og træning, og da Kaninungen blev tre, var jeg som jeg gerne ville være.

Det begyndte dog at blive lidt mistænkeligt, da jeg selv med nye gode vaner ramte præcis den samme (over)vægt under graviditet nummer to. Særligt mærkeligt er det, at jeg, da knægten blev to år, begyndte at tabe mig i nogenlunde samme rytme som sidst… denne gang uden at tælle kalorier. Måske er det bare mine hormoner, der er indstillet efter denne rytme?

Siden jeg gjorde denne opdagelse, har jeg nægtet at veje mig. Jeg spiser sundt for at blive sund og jeg bevæger mig, fordi det er sjovt. 

Jeg har desuden min læges ord for at jeg er sund og rask – Og slet ikke overvægtig 🙂

Det sjove ved hele denne historie er, at jeg længe har været interesseret i sundhed, og endda har lavet et universitetsprojekt, som har ført til et foredrag om religiøse aspekter i moderne sundhedsdiller. Alligevel har jeg været fuldstændig blind for min egen fejlslutning i forhold til vægt og sundhed!

Det var så min egen historie. De saglige argumenter kommer her:

Derfor virker slankekure ikke

Først og fremmest synes jeg, at du skal se denne TED-talk af Sandra Aamodt om hvorfor slankekure ikke virker. Hvis du ikke lige har tid (den varer ellers kun omkring 13 min.), kommer her et lille resumé:

1. Vores hjerne regulerer, hvor meget vi vejer. Den holder vores vægt på et set-point, der svinger ca. 5-7,5 kg., men hvis vi skal holde en lavere vægt, skal vi konstant spise mindre end en anden person, der naturligt ligger på samme lave vægt. Set points kan blive højere med alderen, men sjældent lavere, så selv 7 år efter et vægttab er den nye vægt stadig ikke normal for os.
2. Psykologer deler os op i to kategorier af spisere: de kontrollerede og de intuitive. De intuitive spiser efter deres sultfornemmelse og de kontrollerede styrer deres madindtag, ligesom når man er på kur. De kontrollerede spisere har større tendens til at falde for reklamer, og når de slipper kontrollen bare lidt, fører det oftere til et endnu større kontroltab. Blandt teenagere er der en korrelation mellem det at have fulgt en slankekur og senere overvægt, men også mellem slankekure og spiseforstyrrelser.
3. Forskerne peger på fire sunde vaner, der sænker vores dødelighed: Sund kost, aktiv livsstil, ingen tobak og lavt alkoholforbrug. Blandt overvægtige og svært overvægtige fører manglen på disse gode vaner til en øget dødelighed, men jo flere gode vaner man har, des mindre betyder overvægten. Faktisk er der ikke nævneværdig forskel i dødeligheden blandt de personer der overholder de fire gode vaner, hvad enten de er overvægtige eller ej.
4. Sandra Aamodt anbefaler “mindfull eating” som kur mod overvægt. Det handler om at fokusere på måltidet og lytte til sin sult.

Det var ikke nogen åbenbaring for mig at høre disse ord. For over femten år siden læste jeg flere bøger af franske Dr. Gérard Apfeldorfer (se hans bøger her – Ikke sponsoreret), som havde nøjagtig den samme indstilling og kom til de samme konklusioner ud fra andre studier. Det er bare først nu, at jeg for alvor tager konsekvensen.

Mådehold er den perfekte løsning

… Det er bare så pokkers svært! Dr. Apfeldorfer anbefalede det allerede, men som Sandra Aamodt er inde på, er vi biologisk disponerede for at æde løs når lejligheden byder sig – Sæt nu der kom hungersnød i morgen!

I dag er der mad overalt! Nogle har gavn af at opøve strategier for at takle den konstante tilstedeværelse af mad. Jeg stødte for nylig på denne artikel om emnet. Den er skrevet af forfatteren til en bog rettet mod mænd, og den går målbevidst efter en helt bestemt type (“jeg-skal-lige-have-en-hotter-fra-tanken” -typen). Tankegangen bag er dog valid nok: Find ud af, hvad dine dårlige vaner tilfører af værdi til dit liv, og stop med alt det ligegyldige og destruktive.

Hvis du er en kvinde med en mere glamourøs tilgang til livet, er der jo den eviggyldige klassiker Franske Kvinder bliver ikke fede. Titlen er selvfølgelig en overdrivelse, det kan vi hurtigt blive enige om, men forfatteren er en livsnyder (hun arbejdede for et stort Champagnehus, da hun skrev bogen), og det i sig selv er sympatisk.

Min egen opskrift på mådehold er nydelse. Ved at lave de lækre sunde middelhavsspecialiteter mister jeg nemlig lysten til usunde kvikløsninger.

Hvorfor overhovedet tabe sig?

Det som var nyt for mig i Sandra Aamodts TED-talk, var studiet omkring gode vaner og dødelighed. Man kan altså godt være sund uden at være modeltynd, selvom vores samfund har tendens til at se overvægtige mennesker som en byrde for sundhedssystemet.

Skal man så være tynd alene for at følge moden?

Jeg elsker mode! Design af tøj er mit favorit-kunsthåndværk, og jeg er stor beundrer af dem, der mestrer et tegnebræt og en symaskine. Jeg synes dog at det er problematisk, hvis de skal bestemme hvordan min krop skal se ud. Den kan altså ikke sådan bare sys om.

Det er også ærgerligt, hvis modebranchen skal drive rovdrift på vores selvkærlighed. Selvkærlighed består for mig i at leve sundt, have det sjovt og dyrke en positiv tilgang.

Hvis du ligesom Sandra Aamodt har mere brug for modetips end en slankekur, synes jeg du skal kigge over til Christina Wedels blog. Se hendes videoer især. Jeg elsker hendes energi og kærlige tilgang til personlig stil! Man føler sig altid smukkere efter at have set hendes indlæg. (og nej, det har hun ikke betalt mig for at skrive, hun kender mig faktisk ikke, men jeg synes altså at mine læsere fortjener at kende hende).

Betyder det så, at jeg har givet op? Vil jeg bare gå rundt og være tyk?

Nej selvfølgelig ikke. Men der er altså sket noget, siden jeg begyndte at fokusere på mine yndlingsretter fra Middelhavsområdet: Dels er jeg blevet meget mindre sukkerglad, dels har min krop ændret sig. Min IBS er blevet endnu mindre fremtrædende, jeg kan spise både løg, hvidløg og andre fødevarer med mange FODMAPS, og sidst men ikke mindst: Min kropsform har ændret sig, så jeg har fået mere talje og ser mere feminin ud. Yay!

Jeg er i hvert fald helt færdig med at tælle kalorier!