Parasollens genkomst – Le retour de l’ombrelle.

Texte français en bas de page.

Jeg har besluttet at genindføre parasollen.

Ikke strandparasollen (og dog, også den), men den bærbare parasol, man læner elegant op ad sin skulder. Jeg er efterhånden ret så solforskrækket. Måske er det fordi, jeg har fået børn, måske er det fordi jeg selv kan se solens skadelige effekter på huden, men jeg er altså holdt op med at sole mig, går altid med faktor 30 og holder mig mere eller mindre i skyggen.

Jeg har fået den grille, at parasollen skal tilbage i modebilledet. Eftersom de ikke er så almindelige, som de var i det 19. århundrede, er jeg nødt til at ty til paraplyer, men jeg har valgt de smukkeste, jeg overhovedet kunne finde. Det er enormt praktisk at kunne gå udenfor, og Baby Buddha kan sagtens være med i skyggen, når jeg bærer ham i selen eller på hoften.

Det er nok lidt excentrisk at gå rundt med en parasol, men lur mig om ikke alle gør det om ti år?

J’ai décidé de réintroduire l’ombrelle.

Non pas le parasol de plage (quoique), mais l’ombrelle qu’on promène élégamment sur l’épaule. je suis devenue assez réfractaire au soleil. C’est peut-être le fait d’avoir des enfants, ou alors parce que je vois les effets néfastes du soleil sur ma peau, mais j’ai arrêté de me faire bronzer, porte en permanence une crème IPF 30 et reste à l’ombre la plupart du temps.

J’ai eu cette lubie de remettre à la mode cette bonne vieille ombrelle. Puisqu’elles sont moins présentes qu’au dix-neuvième siècle, je suis obligée de me servir de parapluies, que je choisis les plus délicats possibles. C’est extrêmement pratique d’avoir son ombre transportable, et Bébé Bouddha tient aussi sous l’ombrelle, quand je le transporte dans le porte-bébé ou sur la hanche.

J’ai peut-être l’air un peu excentrique avec mon ombrelle, mais je suis sûre que dans dix ans, tout le monde m’imitera.