Hvordan går det med den magiske oprydning?
Marie Kondo-metoden og mig: Jeg har været i gang med at rydde op siden 2016
Magisk oprydning?
Som jeg for eksempel har skrevet om her, her, og her, har jeg arbejdet meget på at “gøre min kuffert lettere”.
I foråret blev jeg ENDELIG færdig med Marie Kondos sidste kategori, “Ting med sentimental værdi”. Jeg fik sorteret i breve og babytøj, og da mine forældre ankom på gården, blev jeg også nødt til at rydde ladeloftet, hvor mine barndomsminder lå opbevaret, da de skulle rive bygningen ned og bygge nyt.
Det sidste var det hårdeste, for der var ting, som vi vitterlig ikke har plads til mere, men som det bragte mig enorm glæde at have gemt i alle de år, og jeg sad længe og knugede nogle af tingene ind til mig, før de kom i sække og kørt på genbrugsstationen. Tårerne presser stadig lidt på, når jeg tænker på det…
Hvad sker der, når man er færdig med den magiske oprydning?
Nu er det reelt kun mig, der har været gennem processen. Kolibrien er ordensmenneske og meget pertentlig, og børnene har fået lov til at gøre deres egne erfaringer med rodet (man er vel ikke en curlingmor, der rydder op for sine børn, vel?). Den yngste, vores søn på 3,5 år, har allerede lært at folde sine underbukser, så de kan stå, men der er stadig legetøj overalt!
Så hvad gør jeg nu, hvor alle mine ting er blevet “KonMariet”? Hvor hele verden sidder og følger med i den nye Tidying up-serie på Netflix – Og drømmer om at have det som mig?
Jeg må sande, at jeg på ingen måde er minimalist, og at jeg vil have mere… Oprydning! Så jeg er begyndt forfra, og har sendt otte sække tøj mere til genbrug i 2019!
Det er også på tide, at jeg finder en ny løsning til legetøjet… Og tager børnene med på råd!