Madmode – La mode culinaire.

Texte français en bas de page.

Chili, hyldeblomst, lakrids, ramsløg og havtorn… Hvad bliver det næste?

Her i Danmark har vi en tendens, jeg ikke har spottet i Frankrig: Vi forelsker os i perioder i én bestemt smag. For ti år siden var chili, undskyld platheden, det hotteste, og alt blev fremstillet med chilismag: fra chokolade og ost til hummus – Var der chili i, så kunne det sælges. Chilien var, fik man at vide, god for forbrændingen og mæthedsfølelsen (den slider på smagsløgene til de beder om nåde…), så chili var vidunderslankemidlet – Også, som sagt, i chokolade og ost. Andre trendy smagsgivere har været hyldeblomst og ramsløg, og for nyligt har havtorn fået en opblomstring.

Intet har dog ramt danskerne helt ind i hjertekulen som lakrids: Alt kan købes med lakridssmag, og hvis der er lakrids i en fødevare, så bliver den helt sikkert solgt. Vi har i forvejen en lang kærlighedshistorie, når det kommer til lakrids: Er der noget mere dansk end en pose med Piratos eller Pinocchiokugler?  Eller lakridsbolcher, for den sags skyld? Vi er i forvejen verdens næststørste slikspisere, lige bag finnerne, som sjovt nok også har et helt særligt forhold til lakrids.

Jeg bliver sikkert lynchet for denne her tilståelse, eller også bliver jeg udvist for udansk opførsel: Jeg kan rigtig godt lide lakrids, men ikke til alt. Faktisk kan jeg kun lide det som slik, og aldrig i kombination med is eller chokolade – og slet ikke til ost eller kylling. Mælkechokolade med lakrids smager efter min mening vederstyggeligt – Men hver sin smag.

I Frankrig er der selvfølgelig også tendenser i madlavningen, og de vil helt sikkert komme under kærlig behandling her på bloggen senere.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, om der ikke her i Danmark sidder en række skabslakridshadere, som ikke tør indrømme deres udanskhed?

Bare kom frit frem i kommentarfeltet, jeg melder jer ikke til nogen.

Piment, fleur de sureau, reglisse, ail des ours et argousier… Qui sera le prochain?

Ici au Danemark nous avons tendance à tomber amoureux d’un goût ou d’un parfum. Il y a dix ans de cela, c’était le piment qu’on trouvait partout, tous les produits avaient leur variante au piment: Fromage, chocolat, houmous – Si cela contenait du piment, c’était vendable. Le piment est bon pour lassant, car il donne un coup de fouet au métabolisme et améliore la sensation de satiété (en brûlant la langue jusqu’à ce qu’elle demande grâce), alors il est également bon pour la ligne (même lorsqu’on le trouve dans du chocolat ou du fromage), ce qui a ajouté à sa popularité.

La fleur de sureau, l’ail des ours et dernièrement l’argousier ont eu le même genre de traitement.  Aucun n’a néanmoins obtenu la popularité du réglisse. Les danois sont déjà à l’origine les deuxième plus gros consommateurs de bonbons au monde, et le réglisse détient traditionnellement une grande part du marché, notamment les réglisses forts en goût comme par exemple les “Piratos” de Haribo. Cependant, ces dernières années le réglisse a quitté le monde exclusif de la confiserie pour s’immiscer dans d’autres produits: glaces, thés, chocolat, mais aussi fromages et bières au réglisse ont vu le jour.

Personnellement j’aime certains réglisses mais pas tous, dans les combinaisons sucrées uniquement et jamais avec du chocolat. Cela fait-il de moi une traîtresse?

Avez-vous connaissance d’autres modes et tendances comme ça dans l’alimentation, en France ou ailleurs?