Anna Aulin-Christoffersen

International, kulturel, autentisk.

Her er en beskrivelse af mig selv i tredje person ental. Jeg vil anbefale alle at lave narrativet om sig selv – det er faktisk sjovt!

Anna Aulin-Christoffersen i Lysets By.

Hun havde boet i femten år i Frankrig, hvor hun ikke alene havde lært sproget til så stor fuldkommenhed, at hendes bekendte undrede sig over, hvilken egn i Frankrig hun mon kom fra, men også havde uddannet sig til skuespiller. I årevis havde hun optrådt på små teatre og cafeer med alt fra Shakespearestykker til musicals. Den ene dag i Avignon, hvor en af verdens vigtigste teaterfestivaller opsluger byen, den anden dag i det strålende Paris. Nogle gange havde hun, for at få brød på bordet, arbejdet som serviceblæksprutte for et eventfirma: Det var hende, der tog din frakke i garderoben, svarede telefonen eller tog imod din billet, alt imens hun observerede kulturen omkring sig. Hun havde således fået kendskab til japansk pop-, fin- og arbejdskultur i Det Japanske Kulturhus i Paris. Hun var en fremmed fugl, der faldt i med mængden i den summende Lysets By.

Anna Aulin-Christoffersen i Smilets By.

En dag stod hun i Århus. Danmark kaldte og hun svarede. En overgang troede hun, at en kokkeuddannelse var vejen tilbage – om ikke andet, så fordi det var radikalt anderledes end det, hun havde prøvet i Paris. Den internationale kvinde manglede dog hurtigt intellektuelle udfordringer. Det lå ikke til hende at være Blixens Babette, der kvitter Paris for at lave Øllebrød i det kolde nord. Under en løbetur i universitetsparken forelskede hun sig i universitetet. Hun følte sig hjemme, og besluttede sig for at tage en lang videregående uddannelse. Cand. Mag. i religionsvidenskab med et bachelortilvalg i Nordisk Sprog og Litteratur blev vejen frem.

Hun var ikke typen, der kunne lide at gå i skole. Hun fandt hurtigt ud af, at hvis hun skulle trives, måtte hun selv tage tømmerne i hånden og gennemføre sine egne projekter indenfor felter, hun selv valgte.

Bachelorårene blev hendes mulighed for at genfinde sine nordiske rødder både sprogligt og kulturelt. De gamle vikingeritualer i sagaerne dragede hende, og hun fandt i sit bachelorprojekt nye stier i efterforskningen af et gådefuldt fostbroderritual ved at anvende nye teorier og metoder og inddrage nyt materiale. Ritualet var ikke blevet undersøgt efter at sagaerne var blevet digitaliseret, og det gav hende mulighed for at analysere forekomster selv hendes vejleder ikke kendte til. Den forhenværende skuespiller kunne med stolt mine fremlægge resultaterne for sine ligesindede under det følgende års symposium.

Derefter følte hun dog behov for at vende sin opmærksomhed mod sine samtidige. Trends og medier blev nøgleordene for kandidatårene. Hun ville vide, hvad der virkede dragende på hendes medmennesker, og hvordan man bedst kunne appellere til deres følelser. Hendes første projekt kom til at handle om kosttrends og hvordan sundhed nærmest bliver ophøjet til religion. Madinteressen fra kokkeskolen viste alligevel sit ansigt midt i universitetstiden. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad får os til at ønske at ændre på vores kostvaner? Hun fandt ud af, at vi tror, at vi kan vende tilbage til en urtilstand – et tabt paradis – hvor alt er godt, ved at søge efter menneskets oprindelige kostform (fx stenalderkost eller Raw food).

Men hun var ikke kun interesseret i den forkælede del af vestens befolkning. En god portion sigøjnerfascination og behov for at give de glemte, forfulgte og undertrykte en stemme fik hende til at vie et helt år til studiet af franske romaer og den religion der udfolder sig hos dem… på facebook! Disse farverige befolkningsgrupper sender bønner direkte til deres skytshelgen gennem dennes personlige side… og romaerne er ikke de eneste! Det kolde lys fra computerskærmen er vidne til mange religiøse menneskers inderste drømme og tanker. I online fællesskaber finder de den følelse af samhørighed og religiøs tilknytning der før var forbeholdt den virkelige verdens ritualer.

Anna Aulin-Christoffersen på nye græsgange.

Når den internationale kulturkvinde nu anvendte den viden, hun havde tilegnet sig indenfor SEO, etablering af hjemmesider og markedsføring via digitale medier, vidste hun, at der var mennesker i den anden ende af kommunikationskæden. Mennesker der higede efter at opleve autenticitet og menneskets naturlige adfærd. Mennesker der var parate og villige til at lade sig rive med og få følelser og oplevelser gennem det digitale medie.

Vi lever i et spændende nyt digitalt samfund, men det ville ingen værdi have, hvis det ikke stadig var den ældgamle historie om mennesker, der kommunikerer med hinanden. Kaiserborgen.com fortæller historien om det menneskelige, nære og autentiske liv på Mols. Betyder det, at Anna Aulin-Christoffersen er blevet en gammel bondekone? Næppe. Hun er mere end nogensinde opsat på at forene by og land, det globale og det lokale, det oprindelige og det som trender.