Jul i Frankrig

7 Franske juletraditioner, der ville sende en dansker i koma

Kom til foredrag d. 14/12 i Ebeltoft og hør mere om ægte fransk jul.

Hvordan holder man jul i Frankrig?

Ude godt, men hjemme bedst! Når det er Jul, vil mange gerne opleve det samme som sidste år, som igen er det samme, de oplevede i deres barndom. Det kaldes traditioner, og vi elsker dem og værner om dem.

Men har du tænkt over, at den Jul, der virker så fremmed på os, når vi besøger andre lande – den som mange vil påstå “ikke er rigtig Jul” – lige netop er indbegrebet af ægte juletraditioner i det pågældende land?

Vidste du for eksempel…?

• At man i Frankrig anser datoen for Jul som d. 25/12? Det gør man mange steder i verden – faktisk er det kun her i Norden, at vi siger, at Jul er d. 24. december. Datoen for Jesu fødselsdag er overalt flyttet til midt om vinteren for at lægge sig op ad de gamle solhvervsfester og efter en del kalender-reformer, er julen landet på den 25. December. Vi er reelt enige om datoen, vi er bare uenige med de andre lande om, hvornår d. 25. begynder! I Norden mente man i gamle dage, at en ny dag begyndte, når aftenen faldt på, hvorimod man andre steder mente, at den begyndte til midnat. Derfor får man i Frankrig julegaver enten ved midnat eller næste morgen, afhængigt af familietraditionen (og børnenes alder).
• At man i Frankrig kan opleve at komme til midnatsmesse i kirken? Når man forstår pointen omkring datoerne, giver det mening, at den vigtigste gudstjeneste finder sted, når den store dag starter, ved midnatstid. Det er en højmesse, ofte med korsang og krybbespil. I de seneste år er man dog begyndt at afholde den tidligere, for eksempel kl. 22.00, da det trods alt er mere praktisk både for børnefamilier og ældre familiemedlemmer. Der er reelt fire julemesser i den katolske kalender fordelt på d. 24. og 25. december, men midnatsmessen er den vigtigste.
• At Juleaften, den 24. december hedder Réveillon, altså en aften, hvor man holder sig vågen? Nytårsaften benævnes på samme måde. Derfor holder man ofte et festmåltid juleaften, og ét til juledag, midt på dagen. Oprindeligt var d. 24. december en fastedag, hvor man ikke spiste kød, men hvor fisk var tilladt, så i dag spiser man et væld af fisk og skaldyr både juleaften, juledag og til nytår.

Fisk og skaldyr juleaften

• At det er helt normalt at spise mindst 7 retter ved bordet juledag, og dermed sidde til bords i 5-6 timer? Typisk får man østers, snegle, laks/rejer, foie gras, boudin blanc, som er en pølse lavet på mel og spæk, boudin noir, som er en blodpølse, en form for steg/varm ret, nogle gange ost og altid en dessert. Ofte starter man også med en aperitif med snacks.
• At man absolut IKKE tvinger børn til at sidde ved bordet gennem samtlige retter og pligtskyldigt smage på det hele? Det er normalt med et børnebord, et tændt tv med en tegnefilm, flokke af fætre/kusiner, der leger med det nye legetøj, masser af slik mm., for det skal også være sjovt for børnene!
• At en af de faste bestanddele i en fransk julefrokost er kontroversiel? Som nævnt er foie gras en meget almindelig form for juleluksus, og i gamle dage lavede hver familie sin egen, men den måde, man opdrætter og opfeder gæssene på, overskrider langt, hvad vi i dag kan se som acceptabel dyrevelfærd, og det bliver mere almindeligt at vælge retten fra. Desuden var der sidste år en epidemi af fugleinfluenza, som gjorde for gras til en mangelvare.

• At der er to forskellige officielle juledesserter i Frankrig? Den ene har jeg skrevet om før, det er de 13 desserter, man traditionnels får i Provence efter midnatsmessen. Den anden hedder Bûche de Noël, juletræstamme, og stammer faktisk fra vores egne breddegrader. Det var nemlig efter sigende en vikingeskik at lægge en ekstra stor træstamme i ildstedet i juletiden, som dengang varede 9 dage og markerede vintersolhvervet. Julestubben måtte aldrig gå ud. Der er stærk indflydelse fra vikingernes tilstedeværelse i Normandiet, men traditionen med at spise en julestub har bredt sig til hele Frankrig. Har man lyst til at hygge sig med en fransk julefilm, er La Bûche af Danielle Thompson fra 1999 et godt bud. Når en film kan hedde La Bûche (“brændeknuden”) og alle i Frankrig straks kan afkode, at det handler om jul, siger det noget om, hvor udbredt, denne dessert er! Bûche er en dessert, de fleste har et had-kærlighedsforhold til, for den er traditionelt lavet på smørcreme, og det er en tung omgang ovenpå 7-8 andre retter! Derfor er det blevet mere almindeligt at servere en Bûche-formet isdessert, som virker lidt mere forfriskende i maven… Bûche’en er i øvrigt sjældent hjemmelavet, og ofte dekoreret med små skovhuggere eller nisser af plastic, som står og skærer i kagen med en plasticsav eller en økse. Den må gerne være lidt kitsch, for det er en måde at lokke børnene tilbage til bordet!

Der er meget mere at sige om fransk jul – Traditioner indeholder altid mange lag, og det er både udfordrende og hyggeligt at pakke dem ud. Jeg vil derfor gerne invitere dig, der bor i Østjylland til at høre mere.

Vil du høre mere om fransk jul?

Kom til foredrag d. 14/12 i Ebeltoft og hør mere om ægte fransk jul.

Lidt om foredraget og foredragsholderen:

Anna Aulin-Christoffersen har boet 15 år i Frankrig og er fransk gift, så hun er om nogen blevet konfronteret med, at jul ikke bare er dansk jul. Midt i den søde danske juletid med travlhed og ræs, inviterer hun til en aften med inspiration fra Frankrig. 

Oplev en times foredrag om, hvordan det er at holde jul under fremmede himmelstrøg, hvordan franskmænd holder Jul, og hvordan vi som danskere kan bringe hyggen til nye højder ved at tilføje et drys fransk overdådighed.

Der vil blive talt om mad, vin, får i kirken, blinkende juletræer, kongekager, børnenes juletraditioner og ikke mindst de 13 desserter, som i Sydfrankrig er højdepunktet ved enhver juleaften. 

Vi kan ikke tale om tretten desserter uden at blive en lille smule lækkersultne, så smagsprøver vil der også være. 

Foredraget varer en time, hvorpå der bliver mulighed for spørgsmål, snak og netværk med et glas i hånden.

Pris kr. 125, kan bestilles på Go-Syddjurs.dk eller købes i døren. Følg gerne med ved at tilmelde dig begivenheden her.

 Om foredragsholderen 

Anna Aulin-Christoffersen flyttede med sine forældre til Sydfrankrig i en alder af 12 år, og er dermed delvist opvokset og uddannet i Frankrig.

Hun har arbejdet som teaterskuespiller i Avignon og Paris, hvor hun også mødte sin kommende mand, Arnaud fra Normandiet, som hun har dannet par med i de sidste 24 år.

De har siden stiftet familie og er bosat på Djursland.

Anna er desuden Cand.Mag. i Religionsvidenskab og holder i dag foredrag for erhvervsliv og organisationer om kulturelle emner. Hun har bla. holdt foredrag i selskab med repræsentanter for den franske ambassade i forbindelse med Frankrigs EU-formandsskab i 2022.