Frokost i Frankrig

Simremad er frokostmad!

Simremad er ikke gammeldags mad – I hvert fald ikke i Frankrig.

I Danmark er det noget vi har “genopfundet” indenfor de seneste 10-15 år, efter at det har været dømt ude i en årrække, hvor det har været smartere med mad stegt på panden eller i ovnen. Derfor kalder vi det også til tider “mormormad”.

Selvom simreretterne kan kaldes “cuisine de grand-mère” eller “cuisine traditionnelle” i Frankrig, har jeg altid kendt det som noget, man også serverede i børnefamilier mv.

Det kunne for eksempel være en nem udgave af Boeuf Bouguignon eller en gang gardiane.

– Og simremad er noget, man spiser til frokost, ikke aftensmad! Du vil snart finde ud af hvorfor!

Varm frokost i gamle dage – og nu

Når man havde 1-2 timers frokostpause og tog hjem og spiste varm mad, var det smart med en simreret, der lige kunne varmes, efter at være blevet tilberedt dagen før. Når man spiste på arbejdspladsen, havde man sin “gamelle” med, en slags termomadkasse. Var der en kantine på arbejdspladsen eller i skolen, var det også normalt med varme simreretter. Kun i de store byer var frokosten noget, man var nødt til at tage på café og spise, og her var “steak frites” (bøf med fritter) i højsædet, hvis man altså ikke købte en skinkesandwich.

I dag finder man fastfood alle steder, såsom de kendte burgerkæder. Det har jo selvfølgelig betydet, at caféer også serverer burgers mv., og at man kan finde fastfoodkæder med mere fransk stil.

Fælles for det hele er nemlig, at man ideelt set spiser varm frokost, og at en sandwich er en nødløsning.

Endelig kan vi ikke tale om frokost uden også at nævne søn- og helligdagsfrokosten, som jo er festmåltider, og dermed lejligheden til en ekstra spændende simreret, såsom den ægte boeuf bouguignon, noget med lam og en hjemmelavet dessert, som for eksempel tarte tatin, chokolademousse eller île flottante.

Men hvorfor spiser man den store frokost?

“Morgenmad som en konge, frokost som en prins og aftensmad som en tigger”

(Men hvad med goûter?)

Det er en integreret del af fransk madkultur, at frokosten skal være mere mættende og kalorierig end aftensmaden, som det ovenstående ordsprog underforstår.

I den almindelige opfattelse er det usundt at spise en stor portion aftensmad, fordi fordøjelsen fungerer langsommere, når vi sover. Om det har noget på sig, ved jeg ikke, men mange franskmænd vil i hvert fald blive bekymrede for deres nattesøvn, hvis du serverer noget, der er “trop riche” til aftensmad.

Et komplet måltid, en komplet ret…

Man kan heller ikke forstå den franske frokostkultur uden at kende til konceptet “un repas complet”.

Man opererer med komplette retter og komplette måltider.

Et komplet måltid er et afrundet måltid – et måltid, der har det hele, og som taler til alle smage og sanser. Derfor inkluderer det oftest en kold hovedret, ost og en dessert, også selvom desserten i hverdagen ofte er en købeyoghurt eller chokoladecreme.

Det er også vigtigt at vide, at man i Fransk madkultur meget nødigt blander salt og sødt. Nogle få kendte undtagelser er Canard à l’orange (And med orange/appelsin) og cailles aux raisins (vagtler med rosiner!), men ellers er det ildeset at blande. Synet af ost med marmelade på, som mange danskere ynder, vil få det til at vende sig i de fleste franskmænd. Selv smør sælges for det meste usaltet, så det kan bruges til marmelademader og kagebagning.

Man spiser altså helst smagene adskilt, men det søde skal helst være tilstede til sidst. Ligesom kaffe har sukkeret den funktion, at det giver et skud energi, så man ikke bliver for sløv af at fordøje. Om det virker… tja, det kommer an på, hvor meget vin, du har drukket.

En “komplet ret”, er en tidlig fransk udgave af den såkaldte “tallerkenmodel”. Det betyder, hvis man er ernæringsekspert, at der både er proteiner, kulhydrater og grønt på den samme tallerken, men for de fleste betyder plat complet, at det hele er tilberedt samtidig. En simreret med kartofler behøver ikke noget tilbehør.

En ting finder du næsten aldrig på den franske frokostmenu, selvom det er en “Plat complet”

Man spiser sjældent suppe til frokost. Suppe er aftensmad, da det er letfordøjeligt og ofte mere magert end en simreret.

De mest almindelige franske supper er lette grøntsagsretter, enten med stykker (soupe, som denne Soupe au pistou) eller pureret (Potage).

Jeg selv er fan af mere kraftige supper med kød, såsom min Osso Bucco suppe, eller denne suppe med kylling, men der kan man spørge sig selv, om de er til en prins eller en tigger?

Kunne du godt bruge en varm frokost ind imellem? Eller er en rugbrødsmad lykken for dig?