I 33 år har jeg aldrig hørt en franskmand bruge ordet “Bastilledag”

D. 14. Juli er Frankrigs nationaldag, men kender du hele historien?

Joyeux 14 Juillet!

Billeder fra fejringen af Frankrigs nationaldag i Mers-les-Bains 2022

“Det er Bastilledag”, siger vi i Danmark om d. 14. Juli, som er Frankrigs nationaldag. For eksempel holder Tivoli i København en begivenhed på denne dag, og skriver “Fejr Bastilledagen”, hvor både Institut Français og den franske ambassade mere sobert kalder det “nationaldag”.

Ordet “Bastille Day” finder vi også i den boblende komedie “Paris when it Sizzles” med Audrey Hepburn og William Holden fra 1964. Hver gang, jeg læser noget om Paris fra amerikanske medier, har jeg en lumsk mistanke om, at hovedkilden er Audrey Hepburns filmografi, som om noget tegner det romantiserede billede, mange har af Paris og Frankrig generelt.

“Le jour de la Bastille” findes ikke…

Det er ganske enkelt ikke det, man kalder dagen på fransk, selvom Google translate oversætter det sådan – Fordi den trods alt ikke kan give svar på noget, som den ikke får input til. Den oversætter bogstaveligt.

(Det sidste ved du nok godt, men jeg ved, jeg får en “men Google siger…” -kommentar på de sociale medier.)

Det er rigtigt, at d. 14. Juli 1789 var dagen, hvor revolutionære grupper indtog det gamle middelalderfængsel i Paris, la Bastille. Jeg har selv lært i skolen, dengang jeg boede i Frankrig, at det var på grund af symbolværdien, da kongen brugte fængslet til at gemme sine opponenter af vejen efter forgodtbefindende. Gouvernement.fr, den franske stats hjemmeside, skriver dog, at det var af mere jordnære årsager: Der var et stort krudtlager, som de revolutionære kunne bruge.

Stormen på Bastillen blev en mærkedag, men endnu ikke Frankrigs nationaldag. Denne blev officielt indført næsten 100 år senere, i 1880, og markerede snarere den første “Fête de la Fédération” i 1790. Under revolutionen blev der dannet små regionale føderationer rundt omkring i landet, og i 1790 besluttede man at samle dem under en fælles fejring med militærparade, hvor de forskellige føderationers militær mødte op. Det var her, La Fayette, kaptajn for den parisiske militærgarde, blev taget i ed overfor konstitutionen, og Louis XVI, som stadig havde sit hoved, svor at opretholde den.

Siden da gik det ned ad bakke for revolutionen, og terrorregimer, kup, kejserdømmer og nye konger blev en del af historien.

I 1880 blev nationaldagen, la “Fête Nationale” lovfæstet, og har været en del af fransk kultur lige siden. Selvom den ikke kaldes “Bastilledag”, fejres den alligevel med krudt, da hver kommune (og dem er der mange af), organiserer fyrværkerishow.

Frankrigs anden nationaldag

Frankrig har i øvrigt en nationaldag til, som mere konservative, højreekstremistiske kræfter sværger til. Den finder sted den anden søndag i maj hvert år, og fejrer Jeanne D’Arc og befrielsen af Orléans i 1429.

Dagen blev vedtaget ved lov i 1920, altså i mellemkrigstiden. Den er blevet lidt glemt siden, og har fået dårligt ry, fordi den primært fejres af højreekstremister. Desuden fejrede den sejren over England, som Frankrig jo har fået et væsenligt bedre forhold til siden, især som allieret under 2. verdenskrig og en overgang som partner i EU (før Brexit, jo).

Jeanne D’Arc selv fejres i øvrigt af den katolske kirke d. 30. maj, så det er en helt anden fest.