Minimalisme?  – Nej, en hyldest til mine yndlingsting.

Oprydningen giver anledning til at smide ud, men det vigtigste er trods alt, hvad vi beholder!

Derfor har jeg tænkt mig at vise nogle af mine yndlingsting frem, og fortælle deres historier. Det er ikke sponsorerede indlæg, for ofte er det helt specielle, unikke genstande. Jeg har tidligere skrevet om min røde cowboyhat, som stadig er en helt speciel ting for mig.

Min tanke er at hjælpe dig, der er ved at fare vild i den “magiske oprydning”. Hvordan ved man, hvad der bringer glæde? Ofte er den følelse, man har for en ting, tæt knyttet til den historie, man har med tingen. Men glædesfølelsen er noget andet end nostalgi.

Man får tit lyst til at gemme “fordi det var dengang jeg…”, men glædesfølelsen kan ikke forklares på den måde. Det er netop dette: En følelse. Derfor vil jeg prøve at vise, hvad jeg mener gennem en række af mine yndlingsting*. Jeg har netop skrevet to adskilte paragraffer, “historien” og “følelsen”, for at vise, hvordan de to adskiller dig.

Tasken fra Kreta

Historien

Denne taske er købt i 2012 i Chanías “lædergade”, hvilket lyder frækkere end det er.

Det er simpelthen en gade, hvor alle butikker er små værksteder, der fremstiller lædervarer. Der er såmænd også turistfælder med kunstlædertasker (og garanteret også designerkopier i baglokalet), men hovedprincippet er, at lædervarer er Chanías specialitet. I gamle dage anvendte man mest skind fra mufloner, de vilde geder som hører til på Kreta, men i dag bruges alle typer skind.

Jeg havde læst om gaden på forhånd, og tænkte at den perfekte souvenir fra Kreta måtte være en arbejdstaske i læder fra denne gade… Tanken var, at den er holdbar og smuk, og intet turistskrammel som man ellers støder på, ville kunne toppe den.

Jeg fik ret. Jeg fandt denne helt perfekte drømmetaske i netop denne gade, og gik ind og betalte den i værkstedet, hvor en mand på mindst firs år sad og fremstillede lædervarer i hånden. Så bliver det ikke mere autentisk.

Mens jeg betalte, så jeg ud af øjenkrogen de mest sublime flettede bælter. Jeg fik ikke købt et, for Kaninungen, der dengang var tre år, begyndte at blive utålmodig. Jeg har fortrudt det lige siden, for hver gang jeg har kigget på bælter, har jeg tænkt på den gamle mand og hans værksted, og ikke haft lyst til at købe et kedeligt bælte i Magasin.

Følelsen

Tasken er min arbejdstaske. Når jeg har den med mig, føler jeg mig professionel på den helt rigtige måde: Jeg føler ikke, at jeg har forvandlet mig til et mappedyr med en sort briefcase. Jeg føler ikke, at jeg er en nørd, der altid har sin computertaske med sig. Jeg føler ikke, at jeg er en studerende med rygsæk. Jeg føler ikke, at jeg er for piget til at være iværksætter.

Jeg føler mig effektiv og no-nonsense, samtidig med at jeg nyder den luksus det er, at gå med et stykke gedigent håndværk over skulderen. Den er lige så tidløs som den firsårige, der har siddet og syet den, og jeg sender ham en venlig tanke, hver eneste dag. Jeg føler mig stolt og priviligeret ved at bruge hans værk.

… Og så skader det ikke, at tasken har den perfekte størrelse til min laptop.

Har du en yndlingsting? Jeg glæder mig til din kommentar.

---

*Det har tidligere bragt mig uheld at skrive, at nu startede der en serie, fordi det på en eller anden måde har suget inspirationen ud af mig at føle mig bundet på den måde. Derfor lover jeg ikke, at der kommer en hel række af ting. Det bliver nok snarere lidt tilfældigt, efterhånden som jeg støder på mine yndlingsting.