Disse vilde planter skal du IKKE spise!

Brombær

Lækkert! … Eller…

Der vokser spiselige vilde planter de særeste steder.

Dette indlæg handler ikke om giftige vilde planter, som man ellers skulle tro. I de apps jeg har anbefalet og i diverse bøger om at samle mad fra naturen, kan du lære at identificere de planter, der ikke hører hjemme på tallerkenen.

De fleste er for eksempel klar over, at der findes en række giftige svampe, som man helst skal styre uden om.

Næh, de planter, jeg mener er mere lumske – En slags naturens hævn over menneskeheden!

Det drejer sig selvfølgelig om planter, der vokser på steder med forurening.

Sund fornuft og vild mad

Du tænker sikkert, at det er sund fornuft at undlade at plukke de ellers saftige brombær, der hænger langs ringvejen. Det burde det også være, men desværre har jeg set hele facebookgrupper og hjemmesider dedikeret til sankning i urbane miljøer. Folk deler de bedste steder i “stop madspilds” navn. Disse steder rangerer fra æbletræer i private haver med grene, der rækker ud over fortovet, til “vilde” planter, der vokser i sprækkerne på fortovet.

Jeg har ikke lige et kemilaboratorium i mit køkken, så jeg har ikke styr på, hvor meget forurening, der findes i planter, der er blevet udsat for udstødningsgasser. Til gengæld har jeg, som alle andre, set den farve, som sneen får i vejkanterne allerede efter én dag: Mørkegrå. Jeg kan ikke forestille mig, at de grå depoter kun kommer om vinteren…

Pas også på, når du er på landet

Faktisk tager jeg det hele ét skridt længere: På midten af vores lille hjulsporsvej derhjemme vokser der frisk kløver og mælkebøtter, der ser meget saftige ud. Jeg mister dog lysten til at plukke dem, når jeg tænker på, at de bliver udsat for direkte påvirkning af vores bils udstødning dagligt.

Mange ville nok, hvis de var en tur på landet og så spiselige planter midt i en hjulsporsvej tænke, at de var ude i naturen, og derfor kunne plukke med god samvittighed. Men du ved i princippet ikke, hvor mange biler, der kører forbi hver dag.

Derfor: Sank kun på steder, hvor du er absolut sikker på, at der kun er meget lidt trafik, og skyl dine fund grundigt – Hver gang!

Jordbærplanter i byen

Jordbærplanter ved fortovet

Gråbynke

Gråbynke i vejkanten

Brændenælder

Brændenælder bag bropille

One thought on “Disse vilde planter skal du IKKE spise!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *