Tid til at plukke: fuglekirsebær – Le moment de cueillir: Les cerises des oiseaux – Time to Pick: Wild Cherry
af Kejserinden – Par l’Impératrice – By the Empress
Opskrift på vilde kirsebær i sort vodka.
Vilde kirsebær/syltekirsebær/fuglekirsebær
Denne slags kirsebær er spisemodne senere end havekirsebær, og smager bedst, når de bliver tilberedt med sukker. Der vokser det smukkeste træ lige udenfor Kaninungens vindue, og i år har den kølige sommer givet os ekstra søde, saftige bær. De er så søde, at de kan spises som de er, men det er sjældent tilfældet, da de er ret bitre.
Normalt bruger man dem i marmelade, clafoutis, kirsebærsauce osv. men det kræver, at man fjerner stenene. Disse sidder klæbet ind i frugtkødet, og halvdelen af kirsebærret går til spilde i processen, samtidig med, at man får de fineste lyserøde hænder, der forbliver lyserøde til 10-20 gange håndvask har slidt farven af.
Derfor er jeg aaaalt for doven til at udstene dem, hvilket har fået mig til at søge nye veje med syltningen. I dette tilfælde betød nye veje – Alkohol! Sidste år opfandt jeg en udgave, hvor de hele bær syltes i vodka (jeg valgte en sort variant), men man kan i virkeligheden eksperimentere med hele barskabet!
Fremgangsmåde til syltning af fuglekirsebær i alkohol i billederne herunder.
Français:
Recette des cerises sauvages à la vodka noire.
Les cerises sauvages/noires/des oiseaux
Ces cerises arrivent à maturité plus tard que les cerises du jardin, et leur goût âpre les rend normalement plus adaptées aux préparations telles que les marmelades, clafoutis, coulis etc.
Un grand cerisier sauvage pousse sous la fenêtre de la chambre du Lapereau, et cette année l’été frais a rendu les cerises tellement sucrées, qu’on pourrait les manger telles quelles. Les préparations citées ont un défaut majeur: Il faut dénoyauter les cerises pour les réaliser. Or, les cerises sauvages ont une chair qui colle au noyau, de sorte que la moitié de la cerise est gâchée. De plus, le jus des cerises colorent les doigts d’une jolie teinte rose, qui ne part qu’après des dizaines de lavages.
Pour cette raison, la paresse me retient de faire des confitures et clafoutis, et je me reporte sur les cerises à l’eau de vie. L’année dernière, j’ai inventé une recette, où les cerises macèrent dans la vodka (j’ai utilisé une variante noire), mais tous les alcools du placard peuvent servir.
Mode d’emploi des cerises à la vodka dans les photos ci-dessous.
English:
Recipe for vodka-pickled wild cherries.
Wild/sweet/bird cherries.
These cherries reach their maturity later than the ones in the garden. Their bitter taste makes them more suitable for marmelade or clafoutis making than for eating as they are.
A big wild cherry tree grows underneath Baby Bunny’s bedroom window. This year’s cold summer has made the cherries very sweet, they are practically edible as they are. The preparations I mentioned earlier present one major flaw: you have to take the pits out. Wild cherries have pits that sticks to the flesh, so that half of the fruit spoils. In addition to that, you get the prettiest pink fingers, and the color only comes off after dozens of handwashes.
This is the reason why I am waaay too lazy to make jams and pies, and prefer my cherries pickled in spirits. Last year I invented a recipe for cherries in vodka (I used black vodka), but you can use any of the alcohols in your cabinet.