“Take your daughter to work day”

“Take your daughter to work day”

Med Mor på arbejde

DatterSå kom Påskeferien, og Kaninungens skole er lukket hele ugen. Jeg havde dog ikke mulighed for at holde helt fri, og det havde Kolibrien heller ikke, så Kakaoknægten har været i vuggestue (de to sidste vuggestuedage nogensinde!) mandag og tirsdag, om Kaninungen har været med mig på job.

Det var lidt fedt at vise hende, hvad jeg laver til daglig. Da hun blev født var jeg lige startet på min bacheloruddannelse, så hun er vokset op med en studerende mor. Senere har hun kendt en periode med en mor der var ledig (det var ved at tage livet af mit gode humør, mildest talt), og nu oplever hun en mor med selvstændig virksomhed.

Jeg tror det er vigtigt at vise vores børn hvad vi laver til dagligt, mens de er i skole. Det der med at “Mor og Far er på arbejde” kan hurtigt blive meget abstrakt. Kolibrien kan nemt fortælle, at han har klippet en hæk eller beskåret et frugttræ – Men hvad med mig? “Øh… Jeg har lavet opslag på Facebook?!?!” Er det et rigtigt job?

Når Kaninungen så oven i købet er vild med at lave små videoer på sin IPad, så er det jo oplagt at vise, hvordan jeg bruger video i det daglige.

Det var faktisk også en fordel for mig at have “den lille praktikant” med på job – Hun tog nemlig det fine coverbillede til min virksomhedsside på Facebook. Rart med et billede af sig selv in action!

Har du prøvet at have børnene med på arbejde?

annaonline

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *