Hvad laver vi under Corona?

Hvad laver vi under Corona?

And i søen
Ja, tiden er mærkelig, men naturen går sin gang og ænderne hygger sig i søen.

Ja, tiden er mærkelig, og jeg vender nu tilbage til tasterne efter en meget lang pause.

Pausen har skyldtes, at min lille virksomhed har taget fart, og dermed har jeg måtte prioritere benhårdt med min tid. Det er ikke så meget, at jeg ikke har tid til at skrive, men der har ikke været opskrifter, ture og tanker nok at skrive om!

Trist? ja måske lidt! Samtidig har det hele været så enormt spændende, for min virksomhed har blomstret i de tre år, jeg har været i gang.

Kolibrien har også selvstændig gartnervirksomhed, hvor han har haft ligeså travlt.

Når man så tæller den stigende interesse for verden udenfor, som børnene får i takt med at de vokser, ja så er fokus på bloggen nok faldet lidt.

Børnefamilien under Coronakrisen

Her sidder vi så, fire mennesker under samme tag – med bedsteforældrene ved siden af. Vi har kunnet fortsætte med at arbejde – Jeg hjemmefra og Kolibrien mutters alene i haverne, og Kaninungen har haft sin skole. Den store lillebror på snart fem år har, på trods af lidt nedsmeltninger undervejs, klaret det i stiv arm, når man tænker på at ingen rigtigt har haft tid til at passe ham…

Surdejspizza
Surdej: Også god til pizza! Et par forsøg mere, så får I en opskrift!

Kæledyr og “Kæledyr”

Vi har jo også fået en hund på gården, som primært bor “på den anden side”… men vi har også gået og fodret på et andet “kæledyr”: En surdej, som jeg har startet fra bunden.

Surdej og Tiger King

De to helt store trends under Coronakrisen – Ud over Zoom, toiletpapir og pressemøder – har været surdej og Tiger King (serien om private “zoos” i USA på Netflix). Jeg har afprøvet begge dele for at se hvad appellen bestod i!

Surdejsbrød
Vores eget surdejsbrød begynder at blive godt med sprød skorpe, lufthuller og det hele!

Surdej:

Det har været et helt familieprojekt, hvor vi har gået og fodret den og snakket med den. Vores yngste har endda kaldt den “en lille tissemand” for at gøre den ekstra sur!

Hvorfor Surdej?

Surdej er lidt som en plante, bortset fra at man får spiselige “frugter” på en uge (og så er den knap så køn). Det er nok en af grundene til at surdej har fået så stort et comeback på Instagram og i de små hjem.

En anden grund er danskernes lidt mærkelige forhold til gær – Helt ærligt! Hvem hamstrer gær?!? Danskerne. Men denne gang blev der peget tydeligt fingre af alle former for hamstring… For at dulme angsten for gærmangel, gik danskerne altså i gang med at hamstre surdej!

En tredje grund er måske ubevidst: Hvorfor er det, at vi går hjemme og passer børn, hunde og surdej? Fordi der er en vild mikroorganisme, et virus, der er på lur efter os ude i den store farlige verden. Derfor føles det rart at have vores egen tamme mikroorganisme i et glas i køleskabet. Den er sød, giver os brød, og vi skal passe på, den ikke dør – Og alt det har vi kontrol over, i en ellers ukontrollerbar verden!

der er en vild mikroorganisme, et virus, der er på lur efter os ude i den store farlige verden. Derfor føles det rart at have vores egen tamme mikroorganisme i et glas i køleskabet

Tiger King

Det andet – Uventede – fænomen er Tiger King, den helt ufatteligt absurde dokuserie på Netflix, hvor der optræder tigre i alle størrelser, formodede mord udenfor kameraet og selvmord optaget på overvågningskamera!

Hvorfor Tiger King?

Udover at Coronakrisen har kildet ved folks behov for at pege fingre – hvilket de komplet idiotiske og dybt uansvarlige karakterer i Tiger King giver rig lejlighed til – er serien også en art forklaringsmodel for alt det uforklarlige, der sker lige nu.

Vi går rundt med en illusion om at mennesker er rationnelle væsner, og at verden er under kontrol. Oh well… Når vi så oplever katastrofer, der er udenfor vores kontrol, så giver det straks bedre mening, når vi ser, at menensker kan være så mærkelige og utilregnelige som karaktererne i Tiger King.

Vi går rundt med en illusion om at mennesker er rationnelle væsner, og at verden er under kontrol. Oh well…

Man skal heller ikke underkende, at Tiger King udgør en form for eskapisme, selvom serien ikke ligefrem tegner et rosenrødt billede af menneskeheden. Når vi sidder og lader os chokere af en dyrepasser, der får sin arm revet af af en tiger, og kommer på arbejde igen lige efter operationen, glemmer vi næste at være bange for den uhyggelige mand vi så, da vi var ude at handle… (Han havde glemt plastikhandsker og havde nøjedes med at spritte af!)

Trøffel
I får også lige et billede af frække Trøffel!

Så ja, familien på Kaiserborgen har det godt!

Er det hårdt at forene arbejde, hjemmeskoling og hjemmepasning? Selvfølgelig er det det!

Vi er på nogle måder glade for at bo midt ude i naturen og ikke lukket helt inde i en lille lejlighed, men på andre måder er det ret besværligt: Vi har slæbt meget mere brænde, end vi plejer at have brug for på denne tid af året, fordi vi har været hjemme med børnene og ikke kunne lade være med at varme huset op.

Min spritnye kontorplads på Maltfabrikken i Ebeltoft står gabende tom – Og det var ellers et stort højdepunkt at få lov til at komme med derover.

Et positivt punkt er, at vi nu endelig har fået en internetforbindelse, der virker ordentligt herhjemme. Det har elelrs været en stor mangel, og det brød lige helt sammen den onsdag, hvor Statsministeren annoncerede lockdown! Der var jeg hurtig til at bestille noget nyt, og aldrig har en pakek været så ventet! (det langsomme internet har også været en medvirkende grund til lavere blogaktivitet herfra!)

Ses vi snart igen?

Jeg kan ikke love høj aktivitet herinde i den nærmeste tid, for hver gang jeg har gjort det, er der sket noget, der har forhindret mig i at komme til tasterne regelmæssigt!

Jeg har dog holdt nøje øje med besøgstallene, og det ser ud til at der stadig er rigtig mange, der lægger veje forbi Kaiserborgen! Tak – Det luner virkelig i en hektisk hverdag!

Ellers ses vi på Instagram og Facebook!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.