Guide til roadtrip i Frankrig

Guide til roadtrip i Frankrig

Bilferie eller roadtrip i Frankrig? Få vores 5 bedste insidertips

Bro i Frankrig Roadtrip
Kom ud og oplev landevejen, broerne og de små landsbyer i Frankrig. Det er faktisk nemt!

Hvordan var din sommer i 2022?

Vores har budt på en tiltrængt ferie i det franske. Ud over at besøge svigerfamilien i en uge, (at have sin familie i et andet land er hårdt i disse corona-årse indlægget her fra 2021) har vi denne gang valgt at tage på roadtrip og (gen)besøge nogle af de steder Arnaud har besøgt som barn.

Det var rørende nemt, og smagte tilpas meget af eventyr til, at vi ikke savner at tage til andre lande, når nu vi er bundet af at besøge familien.

Her kommer mine bedste tips og takeaway fra turen:

1.Kør billigt og miljørigtigt.

Det er nok urealistisk at rejse så langt med en elbil. I alt kørte vi over 5.000 km på 14 dage, og det ville have været alt for stressende at lede efter ladestandere hele tiden. Jeg håber og tror, det bliver nemmere med årene – Så vil vi helt sikkert skifte!

Vi havde overvejet at leje en autocamper eller van af en art, så vi havde beboelse med os rundt, men som datoen for afrejsen nærmede sig, blev brændstoffet dyrere og dyrere.

Det endte med, at vi valgte at køre i vores kære Peugeot 208 – En lille moderne bil, der kører langt på literen og har aircondition, der kan stå imod hedebølgen. Vi pakkede kun det mest nødvendige, og holdt os indenfor fartgrænserne. På landevejen blev denne for nyligt sat ned fra 90 til 80, og det bliver håndhævet med mange radarer, så der var ikke problemer med, at de andre bilister “pressede” os, som man ellers oplever det i DK.

2. Reserver hoteller online efterhånden

Det er forholdsvis nemt at finde og reservere en enkelt overnatning op til en time før man ankommer, så benyttede vi os af. Der er mere plads på hotellerne i Juli end i August i Frankrig, så det passer jo perfekt med den danske skoleferie.

Det smarte ved at vælge i sidste øjeblik er, at man ikke behøver at vide på forhånd, hvor langt man når hver dag.

Vi var ikke så kritiske med, hvor vi overnattede. Vi valgte billige hoteller i omkredsen af byerne.

Hvis vi stiller høje krav om “hyggelige omgivelser” eller “luksuriøs morgenmad”, bliver udvalget mindre og prisen højere. I de billige hoteller i de forskellige “zones d’activités commerciales” rundt om byerne er sengene og badeværelserne som regel udemærkede, og det er det vigtigste, når man alligevel er træt.

Vi valgte at få mere ud af dagene, og så først beslutte dagens hotel i sidste øjeblik om aftenen, for så at tage tidligt afsted næste morgen. På den måde maksimerede vi oplevelserne og minimerede stress.

Og det fører os til ..

3. Sæt konkrete mål for oplevelserne

Vi havde valgt at sætte nogle konkrete mål for steder, vi ville besøge – De store etaper:

  1. Mont Saint Michel
  2. Nantes (hvor vi besøgte et familiemedlem)
  3. Thouars, en hyggelig by, Arnaud kendte
  4. Le Gouffre de Padirac, underjordisk grotte
  5. La Loire, hvor vi kiggede på slotte
  6. Le Mans, hvor man kan køre på den berømte bane noget af vejen.

Vi havde med andre ord fokus på nogle få, store oplevelser, og kunne sige til børnene, hvor vi nu var på vej hen.

Så var det bare om at være åben og tage de små oplevelser ind, efterhånden som de præsenterede sig imellem de store etaper: En sjov landsby, en god restaurant, og alle de sjove ting, man ser, når man ikke har travlt.

4. Sæt også et par fluffy, overordnede mål

Jeg have også nogle succeskriterier for ferien, som jeg havde afvejet inden vi tog afsted: Jeg ville se og fotografere flotte landskaber, og så ville jeg grine med familien.

Hver gang jeg tog et godt billede, eller hver gang vi pjattede og grinede på vejen, satte jeg et lille flueben i mit hoved.

Det kan være, du har nogle andre mål. Det kan være “nære stunder med min partner” eller “at prøve noget nyt”.

Teknikken hjælper med at holde fokus på de ting, der rent faktisk lykkes, så man ikke kommer til at fokusere for meget på bilkøer og omveje…

5. Brug Google Maps-appen til navigation

jeg har tidligere brugt en gps eller en gps-app på telefonen, men Google er bare bedre til at forudse bilkøer og vise vej udenom.

… Og så kan man ved at vælge en alternativ rute få lov at fare vild på de støvede landeveje og få uventede oplevelser.

Det var sådan, vi fandt “Hovedsædet for Troldmændenes, Heksenes og shamanernes fagforening”!

Hekse og shamaner i Frankrig
Foreningen for hekse, troldmænd og shamaner…
Apple Maps bil
Halløj! Desværre, vi har valgt Google (ikke reklame!)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.