Frugttræer: At høste, hvad andre har plantet.- Arbres fruitiers: Récolter ce que d’autres ont planté.

Æbler, pærer, blommer og kirsebær: vores baghave er fuld af frugttræer.

Nogle har vi selv plantet, andre er plantet af mine bedsteforældre (kan I huske “verdens heldigste æbletræ?”), og atter andre er oldgamle, såsom vores moreltræ, der er mindst 60 år.

Bortset fra vores figentræ, giver ingen af de træer, vi selv har plantet, frugt – i hvert fald ikke i mængder, der kan kaldes en høst. Det tager nemlig mange år for frugttræer at opnå den modenhed, der skal til, for regelmæssigt at bære frugt. Til gengæld giver de ældre træer masser af æbler, pærer, blommer og valnødder, som mine bedsteforældre aldrig nåede at smage.

Moreller blev der heller ikke mange af i min barndom, selvom træet allerede var gammelt. Der manglede nemlig en bestøver, og det smukke gamle træ var ensomt. Da Kaninungen blev født, plantede vi et moreltræ mere, og siden har det gamle træ givet os masser af frugt.

Det er de færreste, der har lejlighed til at opleve frugttræer, der vokser til i dag, da danskerne ikke længere bor på samme plet i flere generationer. Frugttræer i haven bliver nok i visse områder mere og mere sjældne, da de kræver, at flere hold ejere har tålmodighed til at lade dem vokse. Det store gamle æbletræ, der er dækket af frugt, hører mormorhaven til – hvis Mormor altså ikke er flyttet til Mallorca og har solgt huset.

Vores opfordring er derfor: tænk, før du fælder et træ!

Pommes, poires, prunes, cerises… Notre jardin déborde de fruits.

Il y a des arbres que nous avons planté, et d’autres plantés par mes grands-parents (rappelez-vous du pommier chanceux) – d’autres encore sont ancestraux, tel le cerisier bigarreau qui a au moins 60 ans.

À part notre figuier, aucun des arbres fruitiers que nous avons plantés ne porte de fruits. Il faut une  certaine maturité, pour avoir une récolte. En revanche nous profitons d’abondantes quantités de pommes, poires, prunes et noix des arbres fruitiers plantés par mes grand-parents, qu’eux-mêmes n’ont jamais goûtés.

Le cerisier bigarreau en revanche n’a pas porté de fruits de toute mon enfance. Il lui manquait un pollinisateur. Quand le Lapereau est né, nous avons planté un jeune cerisier bigarreau, et depuis nous mangeons tous les étés des bigarreaux en pagaille.

Un verger est une histoire de patience – Il faut plusieurs générations pour avoir des fruits. Rares sont les gens qui ont encore cette patience, et quand un jardin change de propriétaire, il convient de réfléchir avant de couper un arbre fruitier: L’arbre appartient à l’histoire du lieu, et planter un nouvel arbre prend beaucoup de temps.