Fransk madkultur: Le goûter
Måltidernes struktur er langt fra naturgiven
Havregryn, rugbrødsmadder og aftensmad kl. 18
En stille eftermiddag i byernes by: Paris. Klokken er 18.00, og restauranten har dårligt åbnet sine døre. Et enkelt bord er optaget: En meget lyshåret børnefamilie sidder og bestiller sin aftensmad med sultne blikke. Tjeneren tager høfligt imod bestillingen, og han undrer sig dårligt nok. Vi er i et kvarter med mange turister, og den skandinaviske familie er ikke et særsyn.
Kaffe og kage kl. 16.00
En af de franske traditioner, som vi opretholder her på Kaiserborgen er Goûter. Den er meget svær at forstå for de andre børnefamilier, vi kender:
“Hvis I spiser kl. 4-5 om eftermiddagen, kan børnene så spise aftensmad?
– Ja, for vi spiser klokken 7.
– Så længe kan vores ikke vente!
– Jamen derfor spiser vi goûter! …”
I kan godt se, at det nemt kan køre i ring, ikke?
I Frankrig er der tradition for at frokosten er hovedmåltidet. Der er et ordsprog der siger, at man skal spise morgenmad som en konge, frokost som en prins og aftensmad som en tigger, men da morgenmaden oftest er dagens travleste måltid (såvel i Frankrig som andre steder), er det ofte til frokosten, man spiser mest.
Børnene har som oftest fri fra skole omkring kl. 16-17.30, og som de fleste børn er de sultne efter skole. Prøv at forestille jer ulvetimen, bare rykket til to timer senere – Lidt af en gyser! Derfor giver det mening at servere lidt mad efter skole og arbejde, og så til gengæld spise sen aftensmad.
Det giver fire måltider som den normale struktur. Her på landet i Danmark er der visse steder tradition for at spise kaffe og kage eller ligefrem boller med smør og pålæg om aftenen inden sengetid, så det bliver også til fire, der er bare byttet lidt rundt, så man spiser goûter ved 21-tiden.
Ingen morgenmad, småretter hele dagen, frokost kl. 16 og aftensmad kl. 22
For nylig har jeg fået en herlig bog om græsk madkultur, og der er helt andre boller på suppen. Morgenmaden er ikke-eksisterende, man spiser mezedes og drikker ouzo sidst på formiddagen eller først på eftermiddagen. både frokost og aftensmad ligger sent.
Tager man til Spanien er der et lignende mønster.
Derfor elsker jeg goûter
Ud over det åbenlyse (hvem elsker ikke kage?), kan jeg godt lide den franske tilgang til søde sager. Grækerne har for eksempel ikke en særlig sød tand, men den franske konditorkunst er ikke verdensberømt for ingenting.
Alligevel er franskmændende ikke mere usunde end danskerne. Fedmeepidemien ruller langsommere i Frankrig (omend den også er der), og det “franske paradoks”, der med tiden mest er kommet til at handle om rødvin, ser også ud til at gælde for sukker.
Det er mere end normalt at spise dessert mindst én gang om dagen, faktisk vil mange franskmænd sige, at det er usundt ikke at spise dessert (som altså også kan bestå af yoghurt). Desuden spiser ALLE franske børn goûter.
Det giver for mig god mening at strukturere indtaget af sukker i stedet for at lade det være en impulsting eller en craving. Vi spiser stort set aldrig improviserede mellemmåltider, og har de største kvaler om sommeren, når vi skal beslutte hvornår der er plads til en is på udflugten…
Vil du prøve?
En god goûter består af kaffe, te, kakao eller saft og et stykke kage. Det skal være en kage, der egner sig til at spise i hånden og dyppe i kaffen. Tærte med crème fraîche ville virke absurd på en franskmand, for det er en dessert.
Her er nogle opskrifter, der er velegnede til goûter:
– Madeleines med mørk chokolade og citrus
– Den gluten- og mælkefrie chokoladekage
– Og Marie Antoinettes berygtede favorit: Brioche (Citatet “qu’ils mangent de la brioche” bliver fejlagtigt oversat med “lad dem spise kage”, måske fordi kage er et gammelt dansk ord for franskbrød, har jeg engang hørt).
2 Replies to “Fransk madkultur: Le goûter”