Åbent brev til Nicolas Winding Refn, instruktør – Lettre ouverte à Nicolas Winding Refn, Réalisateur – Open letter to Nicolas Winding Refn, Director

Åbent brev til Nicolas Winding Refn, instruktør – Lettre ouverte à Nicolas Winding Refn, Réalisateur – Open letter to Nicolas Winding Refn, Director

Af Kolibrien – Par le Colibri – By The Humingbird

Drive
Hvordan illustrerer man lige sådan et indlæg? (Kejserinden)
Comment illustrer un tel article ? (L’Impératrice)
How to illustrate this kind of post? (The Empress)

Kære Hr. Winding Refn.

Drive er min yndlingsfilm fra nyere tid. Jeg gik glip af den i biografen, for når man har små børn, er der visse ofre, man må gøre… Mine svigerforældre forærede mig dog filmen på DVD kort efter, og filmen gav mig en stor oplevelse.

En dansk artikel (http://www.information.dk/279039)har sammenlignet filmen med Bullit, men selvom jeg er inkarneret Steve McQueen-fan, syntes ligheden ikke slående… Eller også er den for oplagt? Jeg ser snarere Deres film som en hyldest til firserne, som en afspejling af Deres generation, som også er min.

Jeg tænker først og fremmest på Cobranår jeg ser på hovedpersonens fremtoning med handsker og tændstik i flaben. Ligesom Stallone har Ryan Gosling lettere nedadvendte “hundeøjne”.

Jeg kom også til at tænke på To Live and Die in LAsærligt i forbindelse med den scene der foregår på motellet med lejemorderne, som er en slags inversion af den scene,hvor karakteren spillet af W. Petersen dør.

Men det allerbedste er, at det er en actionfilm, som er let at følge rent visuelt – hvilket er meget sjældent! Mange nyere film i samme genre er i dag filmet som i en rutsjebane og klippet, så tilskueren risikerer et epileptisk anfald. Ofte foregår meget af handlingen om natten, måske for at tækkes heavy metal-fans eller venner af Dracula…

Helhedsindtrykket er en film, hvor man kan mærke, at skaberen stoler nok på sit værk til at lade tilskueren se, hvad der rent faktisk foregår på skærmen i stedet for at dække det med kaotisk kameraføring. I stedet for at sige: “Jeg kunne intet se eller opfatte, men det må være en god film, med den hektiske rytme”, siger man til sig selv:

“Jeg så den, jeg opfattede den, og jeg kunne lide, hvad jeg så”.

Hilsen fra Kolibrien.


Français:

Cher Monsieur Winding Refn.

Drive est mon film préféré de ces dernières années. Je ne l’ai pas vu au ciné, car quand on a un bébé, on se trouve obligé de commettre certains sacrifices… Mais mes beaux-parents me l’ont offert en DVD peu de temps après, et j’ai pris une claque.

J’ai lu un article danois (http://www.information.dk/279039) le comparant à Bullit, et bien que je sois le plus grand fan de Steve McQueen, je n’ai pas saisi ce parallelle comme une évidence… Ou peut-être est-ce trop evident? Je vois plutôt votre film comme un hommage aux années 80, reflétant votre génération, qui est aussi la mienne.

J’ai pensé d’abord à Cobra en voyant évoluer le héros avec ses gants et son allumette au coin des lèvres. Comme Sly, Ryan Gosling a un peu des yeux de “chien battu”.

J’ai également pensé à To Live and Die in LA, en particulier en voyant la scène de Drive située dans un motel avec les tueurs à gage, qui serait une inversion de celle de la mort du personnage incarné par W. Petersen.

… Mais par-dessus tout, Drive  est un film d’action facile à suivre visuellement – Et il y en a bien peu ! Beaucoup de films du genre sont aujourd’hui filmés comme dans une montagne russe, montés de manière à provoquer des crises d’épilepsie et le plus souvent ils se déroulent la nuit, peut-être pour satisfaire les fans de métal ou de Dracula…

Le film donne l’impression d’une oeuvre dans laquelle le créateur a suffisamment confiance pour laisser le spectateur voir ce qu’il s’y passe réellement, au lieu de créer l’impression d’un chaos. Au lieu de dire “je n’ai rien vu, rien compris… mais ça doit être bien, car ça dépote”, on se dit:

“J’ai vu, j’ai compris et j’ai aimé”.

Salutations du Colibri.

 


English:

Dear Mister Winding Refn.

Drive is my favorite film in recent times. I did not get to see it on a big screen: When you have small children, that is the kind of concessions you have to make. My in-laws gave me the DVD version shortly after, though, and it was a kind of revelation.

I read a Danish article (http://www.information.dk/279039) which compared the film to Bullitbut even if I am the biggest Steve McQueen fan there is, the ressemblance did not seem striking to me… or maybe it was too obvious. To me the film is rather a tribute to the cinema of the eighties, reflecting your generation, which also happens to be mine.

My first reaction was to compare it to Cobra, when I saw the hero wearing gloves and chewing on a match. Like Stallone, Ryan Gosling also has those sad dog eyes.

I also thought of To Live and Die in LAespecially when I saw the scene in the motel with the hitmen. It seemed like an inversion of the scene where Wolfgang Petersen’s character dies.

… But above all Drive is an action movie that is easy to follow visually, which is rare! Many of the movies in the same genre look like they have been shot from a rollercoaster and cut in a way that can provoque an epileptic episode. In addition to that, they often take place at night, maybe to please heavy metal fans or friends of Dracula…

The film leaves the impression of a creator who trusts his work enough to show the viewer what is really going on on the screen instead of blurring it with a visual chaos. instead of saying: “I didn’t quite catch everything that was going on, but it must be a good movie with such a hectic rhythm”, the spectator ends up saying:

“I saw it, I got it, I like it.”

Hellos from the Hummingbird

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *